Professionel hjælp til maling af træværk tilbydes

Lad Malermester Henrik Redke klare malingen af dit træværk

Træværk, som for eksempel døre, karme, fodpaneler og andet, skal løbende tjekkes for fejl og mangler for ikke at blive ødelagt af slid og ælde. Hører du til dem, der har svært ved at håndtere træværk? Så læs med her – vi giver dig gode råd til, hvordan du sikrer, at dit træværk holder sig flot og pænt.

Hvis du allerede har problemet med træværket, og ønsker at give det en ny omgang maling, så står Malermester Henrik Redke naturligvis altid klar til at hjælpe dig videre. Du finder os i Nykøbing Sjælland, men vil hjælper også gerne kunder fra Odsherred, Vig, Holbæk og omegn.

Skriv til os


    Vi vender tilbage på din henvendelse indenfor 48 timer.

    Gå aldrig på kompromis med forarbejdet

    Hvis du gerne vil opnå et godt resultat, når ved maling af træværk. Så er det vigtigt, du ikke går på kompromis med dine redskaber eller malingen. Selvom fladen er helt ny, skal du vaske med en god grunderens, der følges op med vask med almindeligt vand.

    Er der svedende knaster i træet, skal de skrabes og fedtes af og isoleres med knastelak. Huller fra søm, revner og ridser med mere skal spartles ud, og slibes til overfladen er jævn og glat.

    Malermester Henrik Redke anbefaler, at du ved maling af træværk, først sliber overfladen med korn 180-220. Husk at fjerne slibestøvet med en blød støvekost, eller tør overfladen af med en hårdt opvredet klud i rent vand.

    Første lag maling skal være en fyldig grundmaling. Fordelen ved at anvende en fyldig grunder er dels, at det er lettere at lave et flot resultat, dels sikrer grunderen en god vedhæftning, så der ikke opstår afskalninger.

    OBS! Er der fare for gennemslag af farve, skal du bruge en spærrende grunder.

    Slib igen. Husk at fjerne slibestøvet med en blød støvekost, eller tør overfladen af med en hårdt opvredet klud i rent vand. Når fladerne er tørre, kan du gå i gang med maling af dit træværk (1-2 lag dækkende maling).

    Malet hvid træværk dør

    Skal vi hjælpe dig med maling af træværk?

    Hvis du ikke selv overskuer opgaven med maling af træværk, så hjælper vi dig gerne med at få arbejdet gjort. Kontakt os gerne for at få et uforpligtende tilbud, eller hvis du har spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig videre.

    Vi ser frem til at høre fra dig!

    Indhent et tilbud