Opsætning af filt og væv​

Hyr en maler til at opsætte filt i Nykøbing Sjælland og omegn

Vil du gerne undgå revner i vægge og loft? Så skal du i gang med opsætning af filt og glasvæv!

Udover at glasvæv og filt er med til at forstærke overfladen, så de ikke slår revner og holder på løs puds, så vil det i sidste ende også give en flot og ensartet overflade – med struktur.

Hvis du selv vil gøre arbejdet, skal du være opmærksom på, at nogle vævtyper afslører ujævnheder frem for at skjule dem. Det er især vigtigt, hvis du efterfølgende vil male med en maling med høj glans.

Hvis du synes, det virker uoverskueligt, eller hvis du ønsker kyndig hjælp til opgaven, så er du altid velkommen til at tage fat i Malermester Henrik Redke. Vores maler kan rådgive eller klare al arbejdet for dig i hele Holbæk og Odsherred Kommune – heriblandt byer som Nykøbing Sjælland, Vig og Rørvig.

Hvordan opsætter vi glasfilt og væv?

I forbindelse med opsætning af filt og væv sørger vi først for, at fladerne er helt rene. Sidder der gammelt tapet – eller væv – på væggene, fjerner vi det først.

Når vi har fjernet det gamle tapet, går vi fladerne efter for diverse revner, huller og ujævnheder. Vi spartler omhyggeligt ud og sliber, til fladen er helt glat og jævn.

  • Er fladerne malede, renser vi med en god grundrens. Vi bruger Flügger Grundrens 37.
  • Er fladerne sugende, såsom gips og letbetonvægge, grunder vi med en god grunder. Det samme gælder i øvrigt for de områder, der er spartlet.
  • Blanke flader sliber vi matte med slibepapir korn 180, som vi naturligvis sørger for er fuldstændigt støvfrit til sidst.

Nu er væggene klar til, at vi går i gang med selve arbejdet.

Hvordan er processen?

Allerførst smører vi vævfilm på fladerne med en tandspartel eller en langhåret rulle i et jævnt lag.

Herefter skærer vi vævbanerne til og altid ca. 10 cm længere end fladens længde. Første bane sætter vi op ved en dørkarm eller et vindue og altid øverst med et ombuk på ca. 5 cm.

Vi sætter banerne op kant mod kant og glatter herefter vævet ud med en blød spartel, og vi sikrer os at alle luftlommer forsvinder.

Inden vævlimen helt har gennemfugtet vævet, skærer vi kanterne rene med en skarp hobbykniv.

Når vi er færdige med at sætte glasvæv op, og vævlimen er tør, ruller vi en god grunder på, der er beregnet til glasvæv. Det sikrer en mættet og ensartet bund.

Få t​ilbud på din opgave

Send os en besked med en beskrivelse af din opgave. Så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. 

Vi giver altid gerne et uforpligtende tilbud, uanset hvilket projekt du ønsker hjælp til.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Sådan gør du skridt for skridt

Fjern det gamle tapet

Reparer eventuelle huller og revner ved at spartle

Slib

Rens og vask med en god grundrens

Mål flader, beregn og skær

Påfør klister på fladerne

Sæt filten op

Rens med en grundrens beregnet til glasvæv-/filt

Mal dine flader (vægge og/eller lofter)

Når du skal fjerne tapet

Skal du selv fjerne tapetet gør du klogt i at leje en tapetafdamper, fordi det letter arbejdet.

Derudover skal du bruge en god spartel til at skrabe tapetet af med, når det har løsnet sig fra væggen.

Spartlearbejdet

Når du skal i gang med at spartle, skal du huske at fugte huller og revner, inden du spartler.

Og du skal være opmærksom på, at huller og revner der er meget dybe, skal fyldes med spartel af flere omgange.

Det er i øvrigt en god huskeregel, at du straks vasker med en våd klud eller svamp omkring det område, der er spartlet og dermed får fjernet den spartelmasse, der naturligt vil være i overskud.

Det vil i sidste ende spare dig for noget slibearbejde – eller i alt fald minimere arbejdet. Det gør, at du får en glat og fin væg at male eller tapetsere på.

Hjælp til vævbaner

Skal du selv sætte det op, kan du sikre dig, at banens kant sidder lodret ved at bruge en lodsnor.

Du skal også huske at bruge en spartel af blød plast eller gummi.

Når du kommer til vævlimen, får du det bedste resultat ved at skære efter en lineal af stål.

Du skal i øvrigt huske, at i hjørnerne skal du dele banen, så den går rundt om hjørnet med ca. 2 cm. Den næste bane skal lappe over med den forrige med ca. 2 cm. Der, hvor de to baner lapper over hinanden, skal du påføre lim.

Det skal tørre i mindst 24 timer, før du kan begynde at male. Du skal også passe på, at du ikke overgrunder. Det kan du se ved, at fladen ser blank og våd ud. Gør den det, skal du matslibe.

Et godt råd er også, at du søger for en god udluftning og ventilation, mens fladerne tørrer. Du kan eventuelt sætte varme på, bare du husker at holde en normal stuetemperatur, så væggene kan tørre jævnt.

Orker du ikke selv at stå for opsætning af filt og væv?

Hvis du ikke selv har lyst til at rode med opsætning af filt og væv, eller hvis du blot har spørgsmål til opsætningen, er du kommet til det rette malerfirma. Malermester Henrik Redke klarer gerne arbejdet for dig. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Hvad siger vores kunder?

"​Overholder alle aftaler, super smukt arbejde, bruger klart Henrik Redke igen .alle foto at vores sommerhus liger på Facebook hos malermester Henrik Redke."

MAY ROSE MADSEN

"​Super fint arbejde, lytter efter, farve valg perfekt i forhold til hvad man ønsker.

Så jeg kan ikke være mere tilfreds."

SHANNA JENSEN

"Det er en fornøjelse at nyde vores nymalet køkken med flot kabe spartlet væg! Malermester Henrik Redke har udført arbejdet bedre end forventet, til aftalt tid og aftalt pris. Undervejs i projektet blev vi udfordret på tiden da vi ikke havde koordineret malerarbejdet ordentligt med øvrige håndværkere; samt ønskede en kabe spartling også. Henrik trådte til med kort varsel og arbejdede endda i weekenden. Vi kan varmt anbefale Malermester Henrik Redke og vil bestemt anvende ham igen en anden gang."

MARTIN PARK

Malermester Henrik Redke​

Brådevej 9, 4500 Nykøbing Sj.